1. Navn og hjemsted
1.1
Klubben Vestjysk Orienteringsklub, der har hjemsted i Holstebro kommune, er stiftet den 1. maj 2006. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund (DOF) under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) samt DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og er underlagt forbundenes love, regler og vedtagelser.
2. Formål
2.1
Klubbens formål er at dyrke orienteringsidræt. Med udgangspunkt i et stærkt fællesskab og det sociale liv i klubben, er det tillige formålet at udbrede kendskabet til orienteringssporten. Endelig er det målet at udvikle medlemmernes lyst til at påtage sig opgaver og tage et medansvar i klubben.
3. Medlemskab
3.1
Som aktivt medlem kan bestyrelsen optage enhver, der lever op til formålsparagraffen og klubbens værdier. Optagelse af medlemmer kan ske uanset alder.
4. Indmeldelse
4.1
Indmeldelse skal ske skriftligt, via mail eller via klubbens hjemmeside. For medlemmer under 18 år skal indmeldelse bekræftes af forældre eller værge.
4.2
Indmeldelsen er bindende for mindst seks måneder, med en prøvetid på 2 måneder.
5. Udmeldelse
5.1
Udmeldelse skal ske skriftligt med en måneds varsel til udgangen af en halvsæson pr. 30. juni eller 31. december.
6. Kontingent
6.1
Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.
7. Restance
7.1
Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden. Er et medlem i restance udover et halvår og er der afgivet to forgæves påkrav kan medlemskabet slettes administrativt.
8. Udelukkelse og eksklusion
8.1
Klubbens bestyrelse kan, hvis der er enighed herom, tildele et medlem advarsel, pålægge et medlem karantæne, helt eller delvist udelukke et medlem fra særlige hverv eller ekskludere et medlem, såfremt medlemmets opførsel strider mod klubbens vedtægter, forbundets love, regler og vedtagelser, eller medlemmet krænker klubbens anseelse eller med-lemmet i øvrigt udviser en opførsel, der strider imod almindelig hæderlighed eller virker æreskrænkende på øvrige medlemmer. Beslutningen kræver, at alle bestyrelsesmedlemmer er til stede.
8.2
Bestyrelsen skal, inden den træffer afgørelser efter pkt. 8.1 høre medlemmet
8.3
I sager om eksklusion kan medlemmet kræve, at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordnen er behandling af eksklusionssagen. En generalforsamlings afgørelse af en eksklusion kræver samme majori-tet som ved ændring af klubbens vedtægter.
8.4
I øvrige sager efter pkt. 8.1 har medlemmet krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt.
8.5
Medlemmet har ret til at lade sig repræsentere af tredjemand.
9. Ordinær generalforsamling
9.1
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af januar måned.
9.2
Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle aktive medlemmer over 15 år, som ikke er i kontingentrestance.
9.3
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
9.4
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel med indkaldelse via klubbens hjemmeside og/eller indkaldel-se via o-service og/eller e-mail med angivelse af dagsorden.
9.5
Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.
9.6
En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
10. Dagsorden
10.1
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1.
Valg af dirigent og referent
2.
Bestyrelsens beretning for det forløbne år samt planer for fremtiden til godkendelse
3.
Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forgangne år til godkendelse
4.
Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til orientering
5.
Fastsættelse af kontingent
6.
Behandling af indkomne forslag
7.
Valg af
a.
formand (for ulige år)
b.
eller økonomiansvarlig (for lige år)
8.
Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
9.
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
10.
Valg af revisor og revisorsuppleant
11.
Eventuelt